Spring til indhold

Titus Burckhardt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Titus Burckhardt
Personlig information
Født24. oktober 1908 Rediger på Wikidata
Firenze, Italien Rediger på Wikidata
Død15. januar 1984 (75 år) Rediger på Wikidata
Lausanne, Schweiz Rediger på Wikidata
FarCarl Burckhardt Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseKunsthistoriker, historiker, forfatter, filosof Rediger på Wikidata
Påvirket afFrithjof Schuon, René Guénon, traditionalisme Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Titus Burckhardt (24. oktober 1908 - 15. januar 1984) var en schweizisk forfatter, filosof, kunsthistoriker, mystiker og perennialistisk tænker. Han blev født i Firenze i Italien, men voksede op i Basel i Schweiz. Burckhardt var en af de mest fremtrædende figurer inden for traditionalistisk og esoterisk tænkning i det 20. århundrede og lavede betydelige bidrag til forståelsen af kunst, religion og åndelighed[1].

Burckhardt var dybt påvirket af den traditionelle lære fra forskellige kulturer, især islamiske, kristne og buddhistiske traditioner. Han var en fortaler for perennialismen og troede på, at der er en universel, tidløs sandhed, der er til stede i alle autentiske religiøse traditioner[2].

Burckhardts værker afspejler hans dybe forståelse af traditionel åndelighed og hans engagement i at bevare og formidle denne visdom til moderne læsere. Han var en nøglefigur inden for perennialismen og fortsatte med at inspirere generationer af åndelige søgere og studerende af traditionel visdom.

  • Land am Rande der Zeit. Eine Beschreibung der marokkanischen Kultur. Graf, Basel 1941.
  • Schweizer Volkskunst/Art Populaire Suisse. Graf, Basel 1941.
  • Vom Sufitum. Einführung in die Mystik des Islams. Barth, München-Planegg 1953. Stark erweiterte Neuauflage unter dem Titel Sufismus – Einführung in eine Sprache der Mystik. Chalice, Xanten 2018, ISBN 978-3-942914-27-7.
  • Vom Wesen heiliger Kunst in den Weltreligionen. Origo, Zürich 1955. Stark erweiterte Neuausgabe als: Heilige Kunst in den Weltreligionen. Chalice, Xanten 2018, ISBN 978-3-942914-29-1.
  • Tessin. Graf (Das Volkserbe der Schweiz, 1), Basel 1943; 2. erw. A. 1956.
  • Siena, Stadt der Jungfrau. Graf, Olten 1958.
  • Alchemie – Sinn und Weltbild. Walter Verlag, Olten 1960. Neuausgabe als: Alchimie – Sinn und Weltbild. Chalice, Xanten 2018, ISBN
  • 978-3-942914-28-4.
  • Fes, Stadt des Islam. Graf, Olten 1960. Neuausgabe 2015, mit einem Nachwort von Navid Kermani, C.H. Beck, München 2015, ISBN 978-3-406-68288-9.
  • Chartres und die Geburt der Kathedrale. Graf, Olten 1962.
  • Von wunderbaren Büchern. Erlebnisse und Betrachtungen bei der Herausgabe frühmittelalterlicher Handschriften. Graf, Olten 1963.
  • Lachen und Weinen. Liebeslieder / Malereien der deutschen Romantik. (mit Schallplatte). Graf, Olten 1964.
  • Die Jagd. Aus alten Jagdbüchern. Jagdbilder des späten Mittelalters und der Renaissance. (mit Schallplatte). Graf, Olten 1964.
  • Der wilde Westen. Berichte, Bilder und Gesänge. (mit Schallplatte). Graf, Olten 1966.
  • Die maurische Kultur in Spanien. Callwey, München 1970; 2. erw. A. ebd. 1980, ISBN 3-7667-0510-5.
  • Marokko, Westlicher Orient. Ein Reiseführer. Walter, Olten 1972, ISBN 3-530-12780-9.
  • Spiegel der Weisheit. Texte zu Wissenschaft, Mythos, Religion und Kunst. Diederichs, München 1992
  1. ^ Burckhardt, Titus. The essential Titus Burckhardt: Reflections on sacred art, faiths, and civilizations. World Wisdom, Inc, 2003.
  2. ^ Davar, Mohamad M., and Fatemeh Mohamadi Salamian. "Perennial Philosophy in the Intellectual Foundations of Seyyed Hossein Nasr and Titus Burckhardt." International Journal of Multicultural and Multireligious Understanding 8.2 (2021): 241-250.